48.4K
Downloads
86
Episodes
2 tilfældige mænds lægmandsperspektiver på hverdagens små catch-22-situationer, der tillige begiver sig ud i ensidige samfundsanalyser så sløve som rustne slagterknive. Podcasten får dog alligevel 5 stjerner herfra, da de to selvbestaltede ‘podcastere’ er deres åbenlyse intellektuelle og analytiske begrænsninger fuldt ud bevidst, ikke lægger skjul på disse, og ikke foregiver at være mere og andet end det de er: nemlig to lalleglade drengerøve, der er i besiddelse af noget lækkert podcast-udstyr, der naturligvis skal afprøves med jævne mellemrum. Så skru din forventninger godt ned til denne podcast og lad dig forføre af deres aparte humor og konspirationer (der på sin vis er en fremragende modvægt til det elitære Politiken-plus-segment og deres altid irriterende politiske korrekthed), så kan det kun ende med at blive en fremragende fremstilling af den moderne mand, hans mindreværdskomplekser og knuste drømme. Usentimentalt, råt og fandens provinsielt.
Episodes
Tuesday Oct 29, 2019
Ep 31 - Lasse udnyttede sin kat
Tuesday Oct 29, 2019
Tuesday Oct 29, 2019
Lasse har været ude for en traumatiserende oplevelse. Soldater kommer hjem fra Afghanistan med ar på sjælen fra vejsidebomber og bagholdsangreb, imens Lasse nu må leve med de psykiske efterdønninger af at hive to meter ufordøjet garnsnor ud af sin kats røvhul, som en eller anden belortet tryllekunstner ingen har spurgt efter. Sådan er vi så forskellige.
Anders har ægte drama med fra kameraudstyrsudlejningsverdenen (uh, sexet langt ord). Han har nemlig været usigeligt tæt på at få stjålet sit RED-kamera over en udlejningsportal. Anders fattede dog mistanke til udlejeren, da han kaldte sig selv for to forskellige navne. You had one job, Hr. kameratyv. Få styr på din baggrundhistorie. Men der er mere til historien og lover den bliver ren Station 2, Morten Spiegelhauer. I ringer bare TV2.
Derudover kan i få verdenspremiere på et helt nyt drukspil der, indtil videre, har det mundrette navn Øl, Lighter, Frisbee og finde ud af om Anders kan stoppe med at spille WoW Classic efter alle andre har boycuttet det på grund af hele Blizzard/Hong Kong miseren.Husk at lev dit liv hver dag, som om du ikke har hevet stofsnor ud af røven på et dyr, og glæd dig over at du i stedet kan høre episode 31 af “Det Ka’ Noget”
Vores patreon: https://www.patreon.com/join/dknpodcast
Instagram: https://instagram.com/detkanoget
Facebook: https://www.facebook.com/dknpodcast/
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.