48.4K
Downloads
86
Episodes
2 tilfældige mænds lægmandsperspektiver på hverdagens små catch-22-situationer, der tillige begiver sig ud i ensidige samfundsanalyser så sløve som rustne slagterknive. Podcasten får dog alligevel 5 stjerner herfra, da de to selvbestaltede ‘podcastere’ er deres åbenlyse intellektuelle og analytiske begrænsninger fuldt ud bevidst, ikke lægger skjul på disse, og ikke foregiver at være mere og andet end det de er: nemlig to lalleglade drengerøve, der er i besiddelse af noget lækkert podcast-udstyr, der naturligvis skal afprøves med jævne mellemrum. Så skru din forventninger godt ned til denne podcast og lad dig forføre af deres aparte humor og konspirationer (der på sin vis er en fremragende modvægt til det elitære Politiken-plus-segment og deres altid irriterende politiske korrekthed), så kan det kun ende med at blive en fremragende fremstilling af den moderne mand, hans mindreværdskomplekser og knuste drømme. Usentimentalt, råt og fandens provinsielt.
Episodes
Tuesday Oct 01, 2019
Ep 27 - Anders' hatecrime (LOL)
Tuesday Oct 01, 2019
Tuesday Oct 01, 2019
Anders tror han kan skjule det, men inden i ham sidder en lille fan af Volbeat, der bare gerne vil ud og synge som Michael Poulsen
på valium. Han får en stjerne af Lasse. Apropos dårlig smag, så skal folk lade være med at spille lolleren musik på Roskilde Festival kl 07 om morgenen, når han ikke rykket i hegnet endnu. Eksempelvis https://www.youtube.com/watch?v=tlZN-w9jyO4 der har forfulgt Lasse siden 2010. Lad vær. Du er ikke en random edgy type, med en spøjs musiksmag. Du er vablen i mit mellemkød. Forestil dig at du sidder på en af Aarhus’ populære barer. Det er varmt udenfor og du sidder og nyder en øl sammen med 30 andre helt normale mennesker. Pludselig kommer en sær type slingrende på en rød cykel med saddeltasker. Han har solbriller på selvom kl er 04 om natten, uldsweater og en kasket omvendt på hovedet. Prototypen på en douchebag. Manden stopper og vender sig mod sin kammerat og kalder dig og alle andre ved baren for bøgser. Det var Anders i weekenden. Altså ham der kaldte folk for bøgser. Som en anden true crime podcast kigger vi på beviserne og sporene og spørger: Hvordan kunne det gå så galt, og hvor hurtigt kan vi få ham sendt hjem til Varde igen?
Det står ikke meget bedre til hos Lasse, hvis street-cred tager endnu et dyk. Han har nemlig skiftet cigaretterne ud med en vape-pind og hans fordomme blev sat i lys lue da butikken han købte den i var befolket af 16-årige der dampede på hvad der lignede stavlygter med ild i.Alt det og meget mere i episode 27 af Det Ka Noget.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.