48.4K
Downloads
86
Episodes
2 tilfældige mænds lægmandsperspektiver på hverdagens små catch-22-situationer, der tillige begiver sig ud i ensidige samfundsanalyser så sløve som rustne slagterknive. Podcasten får dog alligevel 5 stjerner herfra, da de to selvbestaltede ‘podcastere’ er deres åbenlyse intellektuelle og analytiske begrænsninger fuldt ud bevidst, ikke lægger skjul på disse, og ikke foregiver at være mere og andet end det de er: nemlig to lalleglade drengerøve, der er i besiddelse af noget lækkert podcast-udstyr, der naturligvis skal afprøves med jævne mellemrum. Så skru din forventninger godt ned til denne podcast og lad dig forføre af deres aparte humor og konspirationer (der på sin vis er en fremragende modvægt til det elitære Politiken-plus-segment og deres altid irriterende politiske korrekthed), så kan det kun ende med at blive en fremragende fremstilling af den moderne mand, hans mindreværdskomplekser og knuste drømme. Usentimentalt, råt og fandens provinsielt.
Episodes
Tuesday Aug 06, 2019
Ep 19 - Tilbage fra sommerferie
Tuesday Aug 06, 2019
Tuesday Aug 06, 2019
I denne episode er der kun lyd på. Det er meningen. Det er et dogme. Det er sådan noget kunstnere gør. Sandheden er at Anders har lejet begge sine kameraer ud, så i denne episode kan I glemme alt om at se vores atletiske kroppe tone frem på skærmen. Det giver os til gengæld mulighed for at være nøgne sammen, så det billede kan I jo fantasere om imens i lytter.
Lasse har været I Randers og købe en reol af en på DBA. Hold da op en spændende historie allerede, men det bliver til en af de DBA-oplevelser hvor sælgeren man mødes med ikke har nogle kvaler ved at udspy galde ud over sagesløse købere. I får for eksempel lært hvad ordet “Babbelab” kan betyde i Danmarks tribal tatoverede røvhul af en by.
Børnebollerne man kan få i Lagkagehuset er serious business. De er gratis… for børn. Det kan være svært at forstå for midaldrende damer, der ikke tager et nej for et nej. Men hvis nej’et kommer alligevel, hvad er der så mere at gøre end at tyre en nyindkøbt keramikkop til 299 efter bagerjomfru der troede hun skulle lave lidt nemme penge i sabbatåret. Sælg narko istedet min pige. Det er mere sikkert.
Sidst men ikke mindst har Anders haft en ægte “Klovn” oplevelse i Billund lufthavn. Han er nemlig ikke bleg for at kaste al anstændighed over bord, og gå ind på handicaptoilettet i Danmarks anden største lufthavn. I kan næsten gætte hvordan det ender. Men som Lasse siger, er det ikke alle handicap der kan ses, og det må man bare sige er tilfældet hos Anders.Lyt til, men desværre ikke se, episode 19 af “Det Ka’ Noget” lige nu. Gør det så.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.